Gertrud Thisted Højlund

»Det er slet ikke godt nok,« siger justitsminister Brian Mikkelsen, hvilket rent semantisk er en korrekt opbygget sætning (og således et tegn på at han gennemgår en rivende sproglig udvikling qua sine tidligere udtalelser om, at autonome er ’vinde og skæve af fuld’), men hvilket alligevel ingen mening giver, når det tages i betragtning, at spørgsmålet fra Jesper Steinmetz lød cirka: »Hvorfor er der stadigvæk ikke styr på de der hjertestartere?«

Ordene faldt i en nyhedsudsendelse, der som altid mindede mig om, hvor mange meningsløse ytringer, der flakker rundt i det offentlige rum. Jeg kunne fremdrage utallige eksempler, der vækker den mistanke, at politikere og virksomhedsledere tager kommunikationskurser hos hovedpersonen i den historie, der lærte os replikskiftet: ’Goddag mand – økseskaft’. Og at jeg hiver Mikkelsen frem, er ikke andet end et tilfælde. Han er bare den seneste synder, jeg er stødt på. Men jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært at få klar tale ud af politikere og virksomhedsledere, som medierne hænger op på en dårlig sag.

Vi kan jo godt høre, at det I siger, ikke giver mening. Vi krummer vores små tæer hjemme i stuerne, når I står og siger at ’ræven har spist alt jeres tøj’ eller svarer i øst, når der spørges i vest. Vi krummer tæer! I ligner tøsedrenge og -piger, som vil have voksent ansvar, men ikke er voksne nok til at tage det, når brændestablen giver sig lidt. Hvis I synes, det er en svær øvelse, så tag følgende fif med: Gentag spørgsmålet i svaret, så er I sikre på at svare. Som i »Jeg fik ikke gjort noget ved hjertestarterne fordi…« Havde du glemt det, Brian? Var det en travl uge? Det er ok. Det sker også for os andre.

Sandheden er ikke så ilde hørt, som I tror. Faktisk er den god at få, for hvis vi kun fik sandhed, ville vi måske bedre forstå og acceptere tingenes tilstand og sammenhæng ikke mindst. Vi ville aldrig være i tvivl om op og ned.

Jeg bliver decideret fornærmet, når nogen forsøger at lægge et røgslør ind imellem mig og virkeligheden og på den måde udvande sprogets smukkeste evne: at gøre os til klogere, mere forstående og oplyste mennesker.
Tænk, hvis vi alle respekterede hinanden så meget, at vi sagde tingene, som de er. Og på den måde lod folk forholde sig til virkeligheden og ikke forvredne versioner af den. Hvis vi som det naturligste i verden altid bestræbte os på at sige hele sandheden. And nothing but, so help me God.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Dette indlœg blev postet den 09.12.2009. klokken 13:40 og er kategoriseret under Ikke kategoriseret. Du kan følge med i svar via RSS 2.0 feedet. Du kan svare selv, eller trackbacke fra dit eget site.