Gertrud Thisted Højlund

Man hører jo et og andet, selv om man har smidt fjernsynet på skrotten for længe siden. Senest har Danmarks rareste mand, Anders Lund Madsen, ifølge B.T. bedrevet sexchikane mod stakkels Lisa Lents, og ’Vild med Dans’-producenterne var i første omgang vildt forargede og vrede, indtil de kom i tanker om, hvor grimt det er at blive så vred over så harmløst et gimmick som det, den fine, tårevåde praktikant fra ’Det Nye Talkshow’ præsterede i fredags. Ja ja, jeg følger med. Kom ikke her. Og lige her er der ingen ko på isen.

Ekstra Bladet (EB) derimod har lukket en hel hær af kornfedt malkekvæg ud på tynd is med god hjælp fra DR. For hvor er al den skandalesnak om ’Talent 09’ dog afsporet. EB har ihærdigt forsøgt at piske en stemning op mod Michael og Maria, som jeg ved gud synes, er ret forfærdelige, men som dog ikke fortjener at blive hetzede, bare fordi deres stil falder os caffe-latte-smarte journalister voldsomt for brystet. Problemet er, at EB vurderer, at flødesangerne ikke er amatører nok til at være med i en talentkonkurrence, men hele den præmis er til grin – og DR’s egen skyld.

Selvfølgelig kan man have anlæg for visse ting, men når de anlæg først skal sendes på arbejde, handler det udelukkende om et gammeldags fænomen, som tilsyneladende ikke er magisk nok til at sælge tv-programmer: ’slid, slæb og hårdt arbejde’. Det er sådan et koncept, hvor folk øver sig i timevis hver eneste dag hele deres liv. Hvor de bruger deres egne penge på at rejse landet, måske endda verden, rundt for at opsøge de bedste undervisere. Hvor de giver afkald på en masse andre ting for at dygtiggøre sig i håb om at gøre passion til levevej.

Nogle øver sig mere end andre, derfor bliver de bedre end andre, og det er der ikke noget galt med. Kunne vi ikke give dem velfortjent respekt for deres tusindvis af træningstimer i stedet for at lade som om de kører den hjem på rent talent? I stedet for at sejle med på EB’s dumskabsgalej, burde sanger-Michael have forsvaret sin ret til rent faktisk at have øvet sig længe op mod det, han håber bliver et gennembrud. For det har han, og det har alle de andre deltagere selvfølgelig også. For kun sådan bliver man bedre.

Jeg er aldrig blevet imponeret over nogens talent. Men jeg er ofte blevet imponeret over, hvad mennesker, der arbejder hårdt, kan præstere. Så når EB anklager sanger-Michael, og han siden anklager barneguitaristen for at have spillet guitar før og Nellie og Eva for ikke at have købt de første dansesko i sidste uge, så forsøger de at sælge den løgn, at det er muligt at blive dygtig uden at øve sig.

Og de skulle skamme sig, for hvis den idé spreder sig, så får vi i fremtiden ingen, der er dygtige til noget som helst.

Jeg kan sjældent lide børn på 14. Lad det være sagt, så du ikke tror, en misforstået sympati ligger til grund for det følgende. Børn på 14 har oftest ikke fattet en skid, deres empatiske sider er voldsomt underudviklede. Enten er de belastende teenage-weltschmertzede på den der påtagede emo-måde, eller også tror de, at de er skide smarte, selvom de ligner pattebørn, med undtagelse af de 14-årige piger, der bruger mere foundation end en gennemsnitlig glædespige.
Så det er ikke fordi, jeg vil savne dem synderligt i gadebilledet, hvis vi smed dem i nogle lukkede institutioner for deres ungdommelige hovmods forbrydelser.

Ikke desto mindre må jeg indrømme, at jeg finder det grinagtigt, men også uhyggeligt på en kafkask absurdo-måde, at Hr. Justitia Brian Mikkelsen, vil lade domstolenes hamre falde over børn, som vi vurderer er for mentalt uudviklede til at kunne vurdere konsekvenserne af noget så simpelt som røg og alkohol, og som vi derfor holder væk fra de gode varer på kioskhylderne. Jeg minder om, at vi snakker om mini-mennesker, som vi vurderer er for følelsesmæssigt tilbagestående til at kunne bestemme over deres egne små sexliv. Fordi de er børn. Men når de så bruger deres børnehjerner til hjernetom kriminalitet, så skal de kunne stå til ansvar som voksne. Jeg forstår det ikke helt. Enten er man vel voksen, med hvad deraf følger af frihed og personligt ansvar – eller også er man barn med begrænsede muligheder og begrænset ansvar.

Sådan burde det være, hvis du spørger mig. Det sjove (eller helt vildt dumme, om man vil) ved, at Brian synes, den kriminelle lavalder skal nedjusteres, er, at hans regeringskammerater for halvandet år siden bad rigets klogeste mennesker på området om at skrive en rapport om ungdomskriminalitet.

Den er lige landet på ministerens bord. 766 sider, der blandt andet kommer frem til, at det sandsynligvis vil give bagslag at sætte lavalderen ned. Og så er det da bemærkelsesværdigt og modigt i al sin dumhed, at Brian, der pudsigt nok selv ligner en voksen mand fanget i en 14-årigs krop, alligevel har lyst til at nedjustere. Mod bedre vidende. Som om han i virkeligheden allerhelst vil skabe en ny hær af børnegangstere, som hans drengede jernnæve kan slå hårdt ned på. Hver sin fantasi, men jeg har bare svært ved at se, hvordan det skal gavne fællesskabet.

Og det er da også sjovt (åh, hvor jeg griner), at han gør det for at fikse et problem, der ikke findes. Børn er nemlig ikke mere kriminelle, end de plejer at være. På trods af hvad du måtte tro om bandekrig og andet medieeksponeret lort derude. Synes bare lige, jeg ville sige det. Men nu er vi jo også her til lands gået bort fra at anerkende, at nogen ved mere end andre. Det er snart mange år siden, Anders Fogh slog det første slag for at lukke ørerne for fagfolk, eksperter, forskere og andre fjolser, og hold da op, hvor er det budskab slået flot igennem. Og hvor er det usselt at se i fuldt flor. Det gør mig træt. Ikke mindst når vi stadig betaler for 766-sider lange rapporter.

Vær flink eller prygl mine blødsødne rygstykker på gertrudthistedhoejlund.urbanblog.dk. – jeg giver to gode links.

Det første er til forsiden af landets bedste avis

Det andet er lidt YouTube-guld med Hr. Justitia

Så smuttede IOC endelig efter at have sat byen og medierne på den anden ende med al deres kendis-hejs, dunkle fortid og Obama-effekt, og jeg skal komme efter dig.
Endelig blev det afgjort, hvilket skattebetalende folkeslag, der skal smadre sparegrisen og investere i ubrugeligt store og arkitektonisk udfordrende sportsanlæg samt pletvis infrastruktur ude af trit med landets egentlige behov. Tillykke til Rio og tak fordi I kom.

En særlig tak til Oprah, som lige nu har folk til at redigere den positive omtale af vores andedam, som den hygge-elskende alene-mor Karen aldrig rigtig kastede af sig. Og kan vi så komme videre i teksten?

Ja, det skal jeg da love for, at vi kan, for sikke der skramles med taburetterne hos Forsvarskommandoen.
De seneste dages begivenheder kan bedst sammenlignes med sådan en mekanisk rodeotyr, man finder på fornemme bodega’er i udlandet. Hvem holder sig fast i længst tid?
I skrivende stund har forsvarschef Tim Sloth Jørgensen endelig sluppet grebet om tøjlen og har dermed kylet sig selv grundigt i gulvet. Sådan måtte det jo næsten gå.

Og det burde ikke være nødvendigt at sige, men for lige at give den ene læser, der ikke aner, hvad vi snakker om, en hånd, så handler det selvfølgelig om den til volapyk-arabisk oversatte bog om livet som jægersoldat, der til alles overraskelse udkom med Tøger Seidenfadens kloge avis, efter at den alvidende redaktør personligt havde vurderet og analyseret sig frem til, at den ikke afslørede noget af betydning for soldaternes overlevelse. (Og her skal det siges, at jeg godt forstår, at Tøger føler, han er bagud på point, hvad ’forsvar for ytringsfriheden’ angår. Men alligevel. Vælg dine kampe, Tøger.)

Sagen fylder til min store forvirring højlydt forsiderne, selv om alle tilsyneladende insisterer på IKKE at besvare mit eneste spørgsmål. Hvorfor?

Hvad gik der gennem hovedet på den person, som kastede den danske tekst gennem noget google-translate, så det kom ud som det pureste arabisk-nonsens? Og hvorfor blev uforståelighederne sendt videre til B.T.? Og hvorfor snakker tv og netaviser ikke om årsagerne?
Jeg har ingen anelse.

Ikke engang et godt gæt. Er det bare for at pacificere mig i et hjørne med et spørgsmålstegn plastret ud over hele masken? Bevares, medietyper med rigtigt arbejde i nyhedsbranchen, det er en fair sag, hvis I ikke ved det og ikke kan finde nogen, der kan besvare spørgsmålet, men kan I så ikke bare sige det? Så vi andre ikke skal tro, at I er de eneste, der ikke sidder og råber ’HVORFOR?’ ind i skærmen under 19 Nyhederne?

Jeg orker ikke at følge sagen mere og beder så mindeligt om at få kørt IOC-herskabet ind igen. Det ved man da, hvad handler om: Blær, sport, magt, nationalisme og lig i lasten. Simpelt.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.